Jeg blev uddannet tømrer i foråret 2000 og har arbejdet som tømrersvend i ca. 10 år. Efterfølgende tog jeg endnu en uddannelse, denne gang som Bygningskonstruktør. Dette gav mening i forhold til tømrerfaget og mine interesser om at konstruere bygninger med alle de udfordringer som det indebærer. Jeg har sidenhen arbejdet skiftevis på tegnestuer og i byggeledelse og har i de seneste 5 år arbejdet som underviser på EUC Sjælland (Næstved/Køge).
Mit arbejde som tømrerfaglærer foregår primært på
hovedforløbene. I min undervisning fokusere jeg meget på at lære eleverne de teoretiske
aspekter, så vel som praktiske kundskaber der findes i tømrerfaget. I mange
tilfælde synes eleverne at teorien er uden relevans, især når der skal tegnes i AutoCad, fremsøges faglig viden, udformes og indsamles dokumentation, regnes på isolering tykkelser, eller andet teoretisk arbejde. En fællesnævner for disse er, at det skal ske med digitale teknologier/medier jf. målepindene fra byggeriets uddannelse. Iøvrigt mener de fleste af eleverne, at den slags arbejde hører
til på arkitektens og ingeniørens tegnestue og at tømrerens opgaver bør bestå i at bygge praktisk med sine hænder.
Et faktum er i imidlertid at de digitale teknologier allerede er ved at få godt fat i tømrerfaget, bla. når der skal laves KS. (kvalitetssikring), udfyldes ugesedler, kommunikeres blandt faggrupperne på byggesagen, enten via mail eller via digitale platforme som fx. Byggeweb eller andet.
Som tømrerfaglærer kan det godt være svært at nå rundt til alle elever når der fx. skal tegnes tagværker i AutoCad. Ikke alle elever har samme interesse for at lære faget og alle har ikke lige nemt ved at lære det. På den baggrund synes jeg det kan være svært at tilrettelægge undervisningen så jeg tilgodeser alle elevers behov. Med det menes elevernes styrker og svagheder.
Jeg vil prøve at se på de digitale teknologier med to forskellige briller på. Med det ene sæt briller vil jeg se hvordan jeg kan bruge digitale teknologier til at lave didaktisk digitale værktøjer, som både jeg og eleverne kan få glæde af. Det kunne være nogle Powerpoint show som havde sjove effekter indbygget, så det blev mere underholdende for eleverne at følge med, i det til tider fagligt tørre stof -og samtidig ikke at overse de faglige målpinde som skal opnås. Det kunne også være nogle undervisningsvideoer jeg selv udarbejder og ligger på fx. youtube med det formål, at eleverne kan se dem igen og igen, trykke på pause, evt. dele dem digitalt med kollegaer og medstuderende.
Med det andet sæt briller vil jeg se på hvilken didaktik der med fordel kan anvendes for, at eleverne oplever brugen af digitale teknologier relevante og interessante. Det kunne fx. være worksharing hvor små elevgrupper arbejder i den samme AutoCad-fil på hver deres computer. Der kan evt. oprettes en byggesag på byggeweb eller en anden platform som hele klassen kan vidensdele i. Det kan også være en Blog som denne, altså en e-portfolio, hvor eleverne kan reflektere over deres eget arbejde. Endvidere kan eleverne uploade det materiale de har udarbejdet, hvorpå underviseren kan evaluere, give feedback og feedforward på elevens digitale materiale. Måske, endda i stedet for en afsluttende teoretisk prøve.
Didaktik 1.0 er en lærer genereret didaktik, mens en didaktik 2.0 er en lærer og elev genereret didaktik. Det handler i didaktik 2.0 om at læreren skaber et didaktisk design for didaktiske designere.
Jeg vil i dette DEP-modul (digitale teknologier) forsøge at inddrage didaktik 2.0 til dels at udarbejde planlægningsværktøj, læringsstof og opgaver til eleverne, vidensdelingsplatforme i processen, at få effektivitet i samarbejdet alle imellem. samtidig med at eleverne og jeg kan se det relevante i brugen af digitale teknologier som arbejdsredskab. Om det lykkedes vil min slutevaluering komme nærmere ind på.
Drejebogen kommer til at se således ud:
- Jeg tegner et tagværk i AutoCad (digitalt tegneprogram) med over 20 enheder/stykker træ som skal tildannes for tilsammen at udgøre et tagværk.
- Jeg får en kollega til at modellere tagværket i en 3D-model (for at inddrage kolleger i et digitalt samspil)
- Det digitalt tegnede tagværk og kollegaens digitale 3D-model introduceres for eleverne med et PP-show. En klar instruks (praksisanvisende læring) er i denne fase det første som er i spil
- Hvorfor: Formålet er at inddrage digitale teknologier i undervisningen både som et effektivt arbejdsværktøj for både underviser og elev. Desuden står der på bygud.dk under kompetencemålene at en tømrerelev skal kunne begå sig digitalt inden for bla. kvalitetssikring, mængdeberegning med elektroniske hjælpeprogrammer, it-baserede tegninger til brug for udførelse og dokumentation af en praktisk arbejdsopgave, foretage elektroniske opslagsværker, m.m. De digitale teknologier er i øvrigt nødvendige for at kunne indgå i samfundet, her tænker jeg på generel kommunikation med omverdenen, NEM-id, UNI-login, intern kommunikation som opgaveudlevering/aflevering, sygemeldinger og andre beskeder som er væsentlige for at tage en uddannelse eller arbejde i Danmark. Øge muligheder for at lære og undervise, bedre ressourceudnyttelse
- Hvad: Fagligt indhold og samtidig stræbe efter at udvikle elevens kritiske evner, evnen til at argumentere, empatiske evner og evnen til at kunne tænke i sammenhæng. Så det faglige bliver en metode som elev/lærer i samarbejde arbejder med, for at finde en løsning på den aktuelle opgave.
- Hvorhen:
- Hvem:
- Hvordan: Arbejdsformen kobler teori og praksis. Eleverne indgår i læringsfællesskaber, hvor der er mulighed for videndeling og hvor eleverne oplever at være indbyrdes afhængige. Eleven har ejerskab for indholdet og kan se koblingen til virkeligheden. Eleven skal løbende dokumentere produktioner og reflektioner undervejs, f.eks via en blog
- Med Hvad:
- Hvor:
- Hvilket resultat:
Praktikum-notatet udarbejdes løbende.......
