Dampspærre

https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=pzkUArpDXUWBnvVkuRV1KiAiqV-tJK9BpSdO3Hwv6-xUNE5NTzFGWEJBWUFBVDFNQ1g4UUI0VzBJRy4u

Online undervisningsdag 3 10/3-2020

Bjørn

Opg.1:

Indholdet er til stede i form af det faglige ved tømrerfaget som skal læres. Det handler om at få forståelse og færdigheder i alt hvad tømrerfaget kræver. Som underviser skal man fordre at indholdet skaber mening for eleverne, så de derigennem kan se det relevante ved undervisningen. Der skal gerne være en sammenhæng i de opgaver eleverne bliver stillet og det fx. svendeprøven kan byde på. Det er trods alt svendeprøven vi et langt stykke af vejen sigter efter når indholdet skal give mening for eleverne i et skolesammenhæng.

Drivkraften skal gerne komme fra eleven selv, altså viljen og motivationen for at tage en tømreruddannelse. Det kan imidlertid også være at eleven har nogle pårørende som mener det er bedst at han/hun tager en tømreruddannelse. I sådanne tilfælde kan det godt være svært for eleven at finde motivation for faget og det kan i sidste ende skabe modstand mod læring. Undervisers rolle kan derfor være at hjælpe eleven med at hanke op i sig selv, når opgaverne ser lidt svære ud. Underviseren skal gerne mestre at hænge en gulerod for enden af det eleven selv sigter efter at opnå med uddannelsen, men det kræver at eleven besidder en vis drivkraft for faget.

Samspillet kan både gå elev/skole imellem, men også elev/mester (praktiksted) og da også mester/skole. Hvad er aktuelt at lære i skolen i forhold til fx. dansk byggeri, hvornår giver det mening at lære de forskellige faglige læringsmål på skoleopholdene osv. I klasselokalet er da også et progressivt samspil hvis elevsammensætningen har et fælles mål for øje, et mål som de alle vil forsøge at opnå på bedste vis. Der kan nemt blive uro i klasserummet hvis der sidder elever som ikke føler undervisningen er relevant. Måske fordi disse elever er “tvunget” af familien eller andet til at tage en uddannelse som de inderst inde ikke selv kan se sig selv i. Det kræver kommunikation, samarbejde og handling at få samspillet til at gå op i en højere enhed.

https://padlet.com/toemrernet/rgz649kr787y

Praktikum-notat (min e-portfolio)

Jeg blev uddannet tømrer i foråret 2000 og har arbejdet som tømrersvend i ca. 10 år. Efterfølgende tog jeg endnu en uddannelse, denne gang som Bygningskonstruktør. Dette gav mening i forhold til tømrerfaget og mine interesser om at konstruere bygninger med alle de udfordringer som det indebærer. Jeg har sidenhen arbejdet skiftevis på tegnestuer og i byggeledelse og har i de seneste 5 år arbejdet som underviser på EUC Sjælland (Næstved/Køge).

Mit arbejde som tømrerfaglærer foregår primært på hovedforløbene. I min undervisning fokusere jeg meget på at lære eleverne de teoretiske aspekter, så vel som praktiske kundskaber der findes i tømrerfaget. I mange tilfælde synes eleverne at teorien er uden relevans, især når der skal tegnes i AutoCad, fremsøges faglig viden, udformes og indsamles dokumentation, regnes på isolering tykkelser, eller andet teoretisk arbejde. En fællesnævner for disse er, at det skal ske med digitale teknologier/medier jf. målepindene fra byggeriets uddannelse. Iøvrigt mener de fleste af eleverne, at den slags arbejde hører til på arkitektens og ingeniørens tegnestue og at tømrerens opgaver bør bestå i at bygge praktisk med sine hænder.

Et faktum er i imidlertid at de digitale teknologier allerede er ved at få godt fat i tømrerfaget, bla. når der skal laves KS. (kvalitetssikring), udfyldes ugesedler, kommunikeres blandt faggrupperne på byggesagen, enten via mail eller via digitale platforme som fx. Byggeweb eller andet.

Som tømrerfaglærer kan det godt være svært at nå rundt til alle elever når der fx. skal tegnes tagværker i AutoCad. Ikke alle elever har samme interesse for at lære faget og alle har ikke lige nemt ved at lære det. På den baggrund synes jeg det kan være svært at tilrettelægge undervisningen så jeg tilgodeser alle elevers behov. Med det menes elevernes styrker og svagheder.

Jeg vil prøve at se på de digitale teknologier med to forskellige briller på. Med det ene sæt briller vil jeg se hvordan jeg kan bruge digitale teknologier til at lave didaktisk digitale værktøjer, som både jeg og eleverne kan få glæde af. Det kunne være nogle Powerpoint show som havde sjove effekter indbygget, så det blev mere underholdende for eleverne at følge med, i det til tider fagligt tørre stof -og samtidig ikke at overse de faglige målpinde som skal opnås. Det kunne også være nogle undervisningsvideoer jeg selv udarbejder og ligger på fx. youtube med det formål, at eleverne kan se dem igen og igen, trykke på pause, evt. dele dem digitalt med kollegaer og medstuderende.

Med det andet sæt briller vil jeg se på hvilken didaktik der med fordel kan anvendes for, at eleverne oplever brugen af digitale teknologier relevante og interessante. Det kunne fx. være worksharing hvor små elevgrupper arbejder i den samme AutoCad-fil på hver deres computer. Der kan evt. oprettes en byggesag på byggeweb eller en anden platform som hele klassen kan vidensdele i. Det kan også være en Blog som denne, altså en e-portfolio, hvor eleverne kan reflektere over deres eget arbejde. Endvidere kan eleverne uploade det materiale de har udarbejdet, hvorpå underviseren kan evaluere, give feedback og feedforward på elevens digitale materiale. Måske, endda i stedet for en afsluttende teoretisk prøve.

Didaktik 1.0 er en lærer genereret didaktik, mens en didaktik 2.0 er en lærer og elev genereret didaktik. Det handler i didaktik 2.0 om at læreren skaber et didaktisk design for didaktiske designere.

Jeg vil i dette DEP-modul (digitale teknologier) forsøge at inddrage didaktik 2.0 til dels at udarbejde planlægningsværktøj, læringsstof og opgaver til eleverne, vidensdelingsplatforme i processen, at få effektivitet i samarbejdet alle imellem. samtidig med at eleverne og jeg kan se det relevante i brugen af digitale teknologier som arbejdsredskab. Om det lykkedes vil min slutevaluering komme nærmere ind på.

Drejebogen kommer til at se således ud:

1. Jeg tegner et tagværk i AutoCad (digitalt tegneprogram) med over 20 enheder/stykker træ som skal tildannes for tilsammen at udgøre et tagværk.
2. Jeg får en kollega til at modellere tagværket i en 3D-model (for at inddrage kolleger i et digitalt samspil)
3. Det digitalt tegnede tagværk og kollegaens digitale 3D-model introduceres for eleverne med et PP-show. En klar instruks (praksisanvisende læring) er i denne fase det første som er i spil
4. 
   

• Hvorfor: Formålet er at inddrage digitale teknologier i undervisningen både som et effektivt arbejdsværktøj for både underviser og elev. Desuden står der på bygud.dk under kompetencemålene at en tømrerelev skal kunne begå sig digitalt inden for bla. kvalitetssikring, mængdeberegning med elektroniske hjælpeprogrammer, it-baserede tegninger til brug for udførelse og dokumentation af en praktisk arbejdsopgave, foretage elektroniske opslagsværker, m.m. De digitale teknologier er i øvrigt nødvendige for at kunne indgå i samfundet, her tænker jeg på generel kommunikation med omverdenen, NEM-id, UNI-login, intern kommunikation som opgaveudlevering/aflevering, sygemeldinger og andre beskeder som er væsentlige for at tage en uddannelse eller arbejde i Danmark. Øge muligheder for at lære og undervise, bedre ressourceudnyttelse 
• Hvad: Fagligt indhold og samtidig stræbe efter at udvikle elevens kritiske evner, evnen til at argumentere, empatiske evner og evnen til at kunne tænke i sammenhæng. Så det faglige bliver en metode som elev/lærer i samarbejde arbejder med, for at finde en løsning på den aktuelle opgave. 
• Hvorhen: 
• Hvem: 
• Hvordan: Arbejdsformen kobler teori og praksis. Eleverne indgår i læringsfællesskaber, hvor der er mulighed for videndeling og hvor eleverne oplever at være indbyrdes afhængige. Eleven har ejerskab for indholdet og kan se koblingen til virkeligheden. Eleven skal løbende dokumentere produktioner og reflektioner undervejs, f.eks via en blog 
• Med Hvad: 
• Hvor:
• Hvilket resultat:

Praktikum-notatet udarbejdes løbende.......

Undervisningsdag 2: DigiTek og didaktik i noter

Forberedelse til 2. undervisningsgang:

Didaktik 2.0 (en læringsmodel). Forberede, afvikle og evaluere via netbaseret Ressourcer.

Web 2.0 =  Digitalt medieret, brugergeneret indhold uden kommercielle rettigheder, det er ligitimt at bruge indholdet eller dele af indholdet i nye kontekster. (eksempler: you tube, fb, wiki m.m.)

Deltagelse og tingsliggørelse (praksisformer) At deltage i et møde = deltagelse -og at udarbejde et mødereferat til mødet vil så være en tingsliggørelse.

Didaktik 1.0 er en lærergenereret didaktik, mens en didaktik 2.0 er en lærer og elev genereret didaktik. Det handler i didaktik 2.0 om at læreren skaber et didaktisk design for didaktiske designere.

Den tid eleverne spare ved at finde svar og information på nettet, bruger de tit og ofte på at spille eller se ikke aktuelle film på you tube. Undervisningsmaterialet bør derfor gøres med differentieret, så de "hurtige og måske digitalt dygtige elever" træner mere intenst for at komme højere op i taksonomien. Dette sætter samtidig større krav til hvilken didaktisk design underviseren udformer.

Udenadslæren er kommet under stort pres fra internettet hvor man kan få svar på næsten alt inden for få sekunder.

Undervisningsdag 1: DigiTek, teknologi, samfund og dannelse i noter

Hvad er digital dannelse? 

For at tage udgangspunkt i Klafki er digital dannelse at udvikle elevens evner henimod:  at udvikle elevens kritiske evner, evnen til at argumentere, empatiske evner og evnen til at kunne tænke i sammenhæng. 

Man vil igennem dette kunne blive, og bidrage til samfundet i en positiv retning og derved kunne bidrage til den demokratiske udvikling, i en positiv retning. Så den digitale dannelse er en metode som elev/lærer i samarbejde arbejder med for at kunne finde fælles fodslag i en løsning på undervisningssituationer. 

Digital dannelse er også at kunne tage noget som en undervisningsvideo, og bruge den som et redskab for at kunne løse en opgave, måske i et praksisfællesskab med andre elever. 

Hvorfor digital dannelse: 

Det er nødvendigt med digital dannelse, for at kunne begå sig i uddannelse i Danmark. En anden faktor er da også at den generelle udvikling går i den digitale retning. Her kan nævnes NEM-ID, UNI-login, intern kommunikation som opgaveudlevering/aflevering, sygemeldinger og andre beskeder som er væsentlige for at tage en uddannelse i Danmark. 

Hvordan digital dannelse: 

Generelle træk ved undervisningen understøtter elevens almene- og digitale dannelse: 

• Arbejdsformen kobler teori og praksis er koblet.  
• Eleverne indgår i læringsfællesskaber, hvor der er mulighed for videndeling og hvor eleverne oplever at være indbyrdes afhængige 
• Eleven har ejerskab for indholdet og kan se koblingen til virkeligheden 
• Eleven skal løbende dokumentere produktioner og reflektioner undervejs, f.eks via en blog 

En evne til at forstå sig selv og omverden og at have kompetencer til at løse opgaver i hverdagen  

Hvad?  

• Dannelse er en måde hvorpå vi udvikler os, love og regler vi indordner os under.   
• Evnen til at kunne lære  
• Evnen til at kunne afkode, analysere og videreformidle på digitale platforme  
• Begå sig i læringsnetværk, afkode en tone, sprogbrug  
• At blive kompetent til at påvirke samfundet omkring en.  
• At kunne kritisk udvælge data   

Er der behov for almen digital dannelse i EUD?  

• Ja! Man skal kunne begå sig med de digitale platforme  
• Man skal kunne tage hensyn til ens medstuderende  

  

Evnen til at forstå sig selv, og samfundet omkring sig 

21 årh. kompetencer 

Øge muligheder for at lære og undervise, bedre ressourceudnyttelse 

At lære i fællesskab (kollaboration)